Hvad er dissociation? 

 april 28, 2025

af  Louise Brodersen

Traumeterapi: Det er lang fra altid, at man selv ved at man bærer på et traume

Lidt ord til at give det forståelse...

  • At kunne blive væk..

  • Fjernhed

  • Uvirkelighed

  • Forladt kroppen, ude af rummet, adskilt

  • En slags bedøvelse mod at opleve de traumatiske oplevelser

  • Arkivering af de traumatiske oplevelser på diffus måde i sind og krop

  • Forbindelsen er kappet mellem fx hoved og krop, bevidsthed, følelser, tanker og fornemmelser.

  • ex. måske ved man hvad der sker, men slipper for at føle eller mærke

  • Osteklokkefornemmelse, spaced out, tomhed, stilhed

  • smelte - ingen følelser, ingen smerter - bare tomhed og stilhed

Dissociation som overlevelsesreaktion

  • Man kan betragte dissociation som en del af det menneskelige overlevelsesinstinkt.

  • Vi er forprogrammerede til at reagere på bestemte måder i farlige situationer.

  • Vores overlevelsesinstinkt rummer forskellige former for fysiske og mentale reaktioner.

  • Dissociation kan forstås som en neurofysiologisk reaktion på oplevelsen af at være i livsfare.

  • Vi zoner ud / væk fra situationen, som ikke kan rummes i vores nervesystem og som vi ikke kan beskytte os mod på anden vis.

Dissociation hvordan opstår det?

Dissociation opstår hvis mennesker oplever sig særligt svært psykisk belastet.

-          Det kan være ved traumer Læs mere om traumer og traumeterapi her

-          Meget svære uløselige psykiske konflikter

-          Meget svære personlige konflikter

Hvad sker der når mennesker dissociere

Det beskrives måske bedst som om mennesket på en måde ”går ud af kroppen”.

Man fraspalter sin bevidsthed fra følelser, sanser og vilje.

Sagt på en anden mere simpel måde så, er det der sker for voldsomt for sindet at rumme, og det er så umuligt at beskytte sig imod, at hjernen søger væk, dissociere.

Man beskyttede sig på eneste mulige måde nemlig at fraspalte sig oplevelsen og lade sindet vandre et andet ufarligt sted hen.

Eksempler fra min klinik:

Mennesker i min klinik har beskrevet det som at deres sind søger fx op i hjørnet af værelse og lavede en verden der, mens overgrebet foregik.

  • Eller ud på en slags sky, hvor man ikke forholdt sig til det der foregik
  • En beskriver at kunne søge ind i væggen
  • En stirrer ud af vinduet til et meget fjernt sted i horisonten.
  • Det kan tage mange former.
  • Man oplever sig derfor ikke være rigtig til stede.
  • Dermed ikke rigtig oplever/forholder sig til det voldsomme der foregår.
  • Beskytter sig mod det der foregår, ved ikke rigtig at være der.
  • Efterlader kroppen i situationen men lader sindet vandre væk, så det beskyttes mod det der foregår.
Derfor kan mennesker med meget alvorlige traumer have ”glemt” dem – fortrængt dem. I fagsprog kaldet amnesi.

Det er yderst ubehageligt for mennesker at opleve dissociativ lidelse

Som oftest kommer det når noget minder bare den mindste smule om den i første omgang udløsende faktor (altså traumet/traumerne).eget taler om noget der minder om, skæld ud, krav, sanseoplevelser, bevægelser, lugte osv.

Noget som kroppen opfatter som sammenhæng mellem oplevelsen/ bestemte begivenheder, men udefra set er noget helt anderledes.

Mennesker der dissociere kan være meget skamfulde, fordi det opleves flovt at zone ud og ikke være tilstede, nærmest ukontaktbar.

Det er ikke det samme som en psykose!

Det er hjælpsomt at tænke på det som kroppens måde at sige fra på !

Det er ikke muligt at komme fysisk væk, men det er muligt for sindet at ”vandre væk”, ikke ville være til stede med det som foregår.

Dissociation kan være mere eller mindre synligt for andre.

Eksempler fra min klinik :

Maya som har oplevet mange psykiske svigt i sin barndom og som kæmper med at hendes grænser som voksen overskrides. Hver gang vi nærmer os noget i samtalen hvor Maya mærker sin grænse, og vi taler om hvordan den kan beskyttes ….zoner hun ud af samtalen.

Lige kort. Fjernt blik, lyser bliver lidt væk for hende og hun hører ikke rigtig mere.

Det har ikke været en mulighed at sætte sine grænser i Mayas liv, da det indebar isolation, svigt, nedgørelse, udelukkelse, ensomhed, forladthed.

Det blev farligt at sætte grænser, mere farligt end at lade dem overskride.

Mette, som uheldigvis i sin første store kærlighed, render ind i en narcissistisk ung mand, med en meget voldelig adfærd og som med tiden udøver flere seksuelle overgreb i de to år de var sammen.

Mette dissociere mens overgrebene foregår, eneste beskyttelses mulighed overfor den meget voldelige adfærd.

Efterfølgende oplever Mette at hele kroppen stivner/ "går i frys" hvis hun fx ikke er meget forberedt på fysisk berøring, eller ved vredes udbrud.

I starten kan bare det at tale om det i terapi udløse dissociation hvor hun zoner du, bliver fjern, blikket søger ud, væk og hun hører ikke samtalen.

Vi arbejder nænsomt med dette og det fortager sig gennem terapi forløbet.

Få hjælp til dine traumer her

Definition og forklaring

Dissociation

  • Dissociation er en psykologisk tilstande, en afbrydelse eller fragmentering af en persons normale tilstedeværelse.

  • Dissociation kan have flere forskellige fagudtryk, såsom depersonalisering, derealisering, hukommelsestab og identitetsforvirring.

  • Men også som beskrevet i de mere konkrete og lettere forståelige eksempler, hvor man zoner ud, fryser, stemmerne bliver utydelige, og blikket vandre væk ud af rummet.

  • Ordet dissociation betyder dis-association og henviser til at frakoble eller adskille noget, der er forbundet.

Hvordan påvirkes mennesker af dissociative oplevelser?

  • Dissociation kan påvirke vores oplevelse af identitet, sansning, følelser, tanker, hukommelse og kontrol over bevægelser og adfærd.

  • Det kan for nogen give en følelse af skamfuldhed fordi man "ikke er sig selv" eller "ikke er tilstede".

  • Man mister sit nærvær pludseligt på grund af den dissoiative forstyrrelse og det kan være forvirrende og ubehageligt.

  • Dissociation kan være en overlevelsesmekanisme, der gør, at man ikke mærker det der gør ondt eller er ubehageligt.

  • Dissociation kan være en automatisk funktion, der sker uden at man kan styre det.

Reaktion på fare

  • Dissociative forandringer i bevidsthedstilstanden i forbindelse med farlige situationer kan for eksempel være ændret tidsoplevelse, når der er lige ved at ske noget farligt.

  • Eller det kan være en oplevelse af følelsesløshed samtidig med et indsnævret opmærksomhedsfelt – enten i form af et skærpet fokus på en mindre del af omgivelserne, ved synet af en trussel (som beskrevet tidligere)

  • eller i form for fjernhed, hvor opmærksomhed på omgivelserne bliver mindre, når der sker fysisk skade.

Dissociative symptomer

  • Dissociative symptomer er delt op i symptomer, hvor man mister noget af sig selv, også kaldet de negative symptomer, og de positive symptomer, der trænger sig på og pludselig forstyrrer én.

  • Personer, der har oplevet traumer, har gerne mange forskellige dissociative symptomer indenfor begge grupperinger.

  • Dissociative symptomer består af både kropslige og psykiske aspekter, og der er ofte flere symptomer samtidig.

Dissociative lidelser

  • Dissociative lidelser kan være forårsaget som tidligere nævnt af årsager som traumer, meget psykisk belastende relationer eller situationer.

  • Dissociative lidelser kan også være forårsaget af andre faktorer, såsom søvnmangel, stofmisbrug eller visse medicinske tilstande.

Årsager og risikofaktorer

  • Der er en klar sammenhæng mellem vedvarende traumer og dissociative lidelser – specielt fysisk og seksuel børnemishandling, følelsesmæssig vold eller forsømmelse.

  • De menes at være årsagen til mindst 90 % af de tilfælde, hvor en person lider af en dissociativ lidelse.

Disponerende faktorer

  • Traumatiske begivenheder, traumatiske oplevelser, tilbagevendende dissociative reaktioner.

  • Psykiske lidelser, affektive lidelser, mange mennesker, hjernens reaktion.

Behandling

  • Det er vigtigt at få professionel hjælp når vi oplever dissociative lidelser.

  • Det kræver erfaring og faglighed at hjælpe mennesker ud af dissociation.

  • Der skal arbejdes terapeutisk og professionelt med den manglende integration af de fraspaltede dele.

  • Det kan kræve forskellige metoder i behandling af traumer og dissociation, som både kan indbefatte fx samtaleterapi og kropsterapi behandling.

  • Det kræver, at man finder frem til de udløsende faktorer og årsagern til dissociation opstår.

  • Det kræver at man arbejder meget nænsomt og med forståelse og opmærksomhed på den fraspaltning der kan opstå.

    Da tillid og kemi er nøgleord i alt terapeutisk behandling...

    Er du velkommen til at kontakte mig og høre mere om mit arbejde og få en uforpligtende gratis for-samtale med mig.

    Så du kan mærke efter, om vi skal starte forløb om sammen.

Psykoterapeut MPF Louise Brodersen