Traume terapi

Hvorfor er noget SÅ overvældende hos mig?

Hvorfor er noget SÅ svært? Hvorfor stivner kroppen måske helt i en bestemt situation? Hvor farer jeg sammen når nogen råber? Hvorfor bliver jeg SÅ let presset og stresset? Hvorfor får jeg en knude i maven hver gang at……? Hvorfor føler jeg tit en enorm tomhed indeni, trods jeg har mange mennesker omkring mig?

Hvorfor har jeg sådan en overdreven vredes udbrud, som føles ustyrlig, selvom det i situationen slet ikke var så galt? Jeg burde jo…. Andre gør jo bare….

Kender du til en eller flere af ovenstående eksempler så kan det være tegn på et traume.

Et andet eksempel kan være, at din mand har det svært, når nogen hæver stemmen (måske har du oplevet noget af det samme). Det kunne f.eks. være, når han har noget han gerne vil have sagt til en bestemt person. Men hvis så vedkommende hæver stemmen går han helt i stå. Hvad mon det er hos ham (eller dig selv) som fastlåser dig i denne situation?

Ofte ved man ikke selv hvorfor. Det føles bare meget ubehageligt. Måske får man en følelse af skyld, skam. Hvorfor får jeg ikke sagt fra? Hvordan kan det da være så svært? Så slår man sig selv oven i hovedet med det.

Det kan alt sammen skyldes at man bærer på et psykisk sår. Måske er man blevet overfuset og råbt meget ad som barn. Måske har du været i voldeligt forhold tidligere. Årsagerne kan være mange.

Et andet måske mere synligt eksempel kan være at en person fuldstændig stivner når der gives en uventet krammer, måske har vedkommende været udsat for et seksuelt overgreb og kroppen ”fryser fast” i lignende   situationer efterfølgende.

F.eks. kunne en effekt i nutiden være, at vi har svært ved at turde lade vores partner komme helt tæt på og se vores sårbare sider, som ked af det, vrede eller frygt. Måske fordi vi som barn blev hånet og nedgjort af vores forældre, når vi viste følelser. Måske blev vi i en svær situation bare bedt om at tage os sammen og ikke opføre sig så” hysterisk”.

Psykiske sår kan være mange forskellige traumatiske oplevelser, vold, seksuel misbrug, psykisk vold, ensomhed, forladthed, udelukkelse, voldsomme oplevelser som katastrofer, mobning osv.

Her i denne tekst, kan du læse mere om hvad det er, hvordan man opdager det og hvad man gør for at ændre det. Du er også velkommen til, at kontakte mig her, så hjælper jeg dig gerne med at finde ud af det

Traumer et psykisk sår

Traume er et åbent psykisk sår. Det er en eller mange ubehagelige hændelser, som ikke kan rummes på normalvis i vores nervesystem og derved sætter sig som ”fastlåsninger” både i sind og krop.

Får vi ikke hjælp til denne fastlåste tilstand, bliver vi over tid mere modtagelige overfor dagligdagens belastninger og stressede situationer, da vi lever med et øget alarmberedskab, som kan være meget yderst belastende for kroppen.

Det kan have stor betydning for, hvordan vi er i stand til at leve vores liv og belastningen fra traumet kan sætte dybe spor og begrænsninger i vores muligheder og udfoldelse. Det kan gøre os ufleksible, stressede, sårbare, sensitive, fastlåste, give indlæringsvanskeligheder m.m. og der ses i dag en tydeligere sammenhæng mellem visse sygdomme og traumer.

Fysisk og psykisk indvirkning Traumer forårsager over tid håndgribelige fysiske forandringer, et ændret alarmsystem i hjernen, forøget stresshormon, sågar sygdomme. Det traumatiske begrænser sig ikke kun selve hændelsen (historien), men mere de indvirkninger effekterne af hændelsen har på vores liv over tid.

Altså de konsekvenser oplevelsen får for os bagefter. Traumer kan være både akutte enkelte hændelser, det kan være kroniske og gentagne hændelser, men det kan også være undladelse hændelser. Altså de behov der ikke blev mødt, den hjælp/trøst/omsorg/støtte der ikke blev givet da noget var svært.

Traumer er ikke kun noget der sker, men også det der ikke sker (altså hvis vi fx ikke får den hjælp, trøst, omsorg fra omgivelserne vi skulle have haft)

Oplevelsen af at blive ladt psykologisk alene med uudholdelige følelsesmæssige tilstande i lange perioder kan være meget traumatiske. Når vi bliver traumatiseret, har vi oplevet af vores normale forsvarsmekanismer har ikke ydet beskyttelse nok. Det slog ikke til.

Kroppen, sindet, nervesystemet blevet overbelastet. Noget var så voldsomt akut eller over tid og vi kunne ikke håndtere det og beskytte os tilstrækkeligt. Vi måtte lære at gøre noget andet for at overleve, vi har dannet nye overlevelsesstrategier, som den gang gjorde at vi klarede det. Men som i dag kan være hæmmende.

De usynlige mærker

Traumer kan som alt andet have mange affekter. Du kan føle opgivenhed, søvnløshed, skam, kroniske smerter, spiseforstyrrelse, angst, stress, misbrug, depression, irritation, vrede, manglede interesse, tomhedsfølelse, følelsesmæssig overvældelse, mistillid, selvdestruktion, mistet selvfornemmelse m.m. For udenforstående kan effekterne af et traume være vanskelige at forstå.

Men vi kender nok alle en kollega som ”nemt føler sig angrebet”, måske har din datter en legekammerat som ”altid lyver” eller som altid ”klistre til den vokse”, måske bliver en din familie altid ”hurtigt stresset” eller opfarende osv. Det kan være tegn på ”usynlige mærker”, vi bærer med os i nutiden.

Et eksempel på et barndomstraume som i det voksne liv kan være svære at ryste af sig, er fx hvis vi som barn har været overladt alt for meget til os selv, omsorgssvigtet og overladt psykologisk alene med alt for svære ting.

Denne forladthed kan som voksen være så stærk, at man gang på gang hellere vil have en mand som yder psykisk eller fysisk vold - end igen at stå overladt helt alene.

Heling gennem forståelse og pleje

Som menneske, som mor, som sygeplejerske, som terapeut har jeg både oplevet, prøvet, set, erfaret og arbejdet med mange forskellige traumer. Det kræver en særlig tilgang, forståelse og balance at hjælpe mennesker med traumer ud på den anden side.

Vi kan ikke gøre hændelsen ugjort. Men vi kan ændre på virkningen/effekterne/resultatet i nutiden. Traumer skal ikke bare genfortælles mange gange. Det kan være med risiko for at re-traumatisere. Hændelsen skal skabe baggrund for forståelsen af virkningerne - men det er virkningerne i nutiden vi skal arbejde med.

Tavshed bekræfter traumer og traumer går ikke bare over af sig selv. Men kroppen husker, hvad den har været igennem, og reagere derfor voldsomt når den fx hører noget der minder om samme lyd, lugt, syn, fornemmelse, bevægelse osv.

Så selvom vi mentalt godt forstår at det ikke er den traumatiske oplevelse igen, så reagere kroppen, før vi når at tænke. Den fastlåsning kan vi arbejde med og sammen støt og roligt få beroliget den del af nervesystemet og kroppen.

Traumebehandlingens vej

Traumebehandling handler hos mig om at du får ”øer af sikkerhed”, så vi sammen kan arbejde med traumet fra et sikkert sted, hvor kroppen ikke hele tiden lukker af. Øer af sikkerhed opnås ved ikke at springe ind midt i traumet, men arbejde rundt om med effekterne af traumet i et tilpasset tempo. Vi kan fx sætte en overskrift på traumet og så arbejde med effekterne, som f.eks. kunne være isolation, frygt, stress, forkerthed, skam, kontrolbehov. Er du træt af at dit traume styre dig og dit liv? - Skriv til mig her, så finder vi vej hvor du kan få kontrollen igen

For derved at øge nervesystemets ro og balance til bedre at kunne være med det der er overgået os, uden at det føles som står vi midt i den traumatiske tid igen.

Traumebehandling hos mig handler om at berolige nervesystemet, få adgang til oversete ressourcer, få traumehistorien skilt ad, så effekterne i nutiden kan blive mindre. Traumebehandling hos mig handler om at pendulere frem og tilbage fra et sikkert sted til effekterne af traumet, indtil vores nervesystem bliver mindre og mindre belastet og fastlåst.

Traumer foregår i isolation - men heles i relation.

Jeg er med dig hele vejen. Vi følges ad i dit tempo.

Traumebehandling hos mig er både at arbejde med sindet, kroppen og nervesystemet.

Min opgave er at tilpasse terapien til netop dig, passe på dig og derved hjælpe dig til at bære det.