Om Mig

Jeg er uddannet psykoterapeut fra Systemisk Institut for Familieterapi.

Jeg har en særlig interesse i traumeterapi, hvilket naturligvis er brugbart i alle former for terapi. Men jeg har valgt at dygtige gøre mig indenfor netop dette felt, med en overbyggende traumeuddannelse.

Jeg har de seneste tre år haft psykoterapeutisk klinik i Årup i Sundhedshuset, og klinikken er nu flyttet til Teglgårdsparken i Middelfart.

Psykoterapeut Louise Brodersen

Psykoterapeut

4 årig uddannelse fra Systemisk Institut for Familieterapi.

Traumeterapi er min særlige interesse og kompetence. Derfor har jeg også taget uddannelsen Integrativ traumeuddannelse på Systemisk Institut for Familieterapi. Færdig maj 2024.

Jeg har de sidste næsten tre år haft psykoterapeutisk klinik i Årup i Sundhedshuset, sideløbende med mit deltidsarbejde i Glamsbjerg Lægehus. Klinikken er nu flyttet til Teglgårdsparken 100 st.th. i Middelfart. Og jeg har erfaring fra mere end 600 terapi samtaler.

Jeg er tilknyttet Nordfyns Efterskole, hvor jeg har terapeutiske samtaler med de elever som ønsker dette.

Jeg er Medlem af Dansk Psykoterapeutisk Forening (= kvalitetssikring af min uddannelse og sikre høj faglighed).

Sygeplejerske

Gennem mere end 20 år. Med både akut, kronisk og terminal erfaring. Jeg har været både på sygehus, i hjemmesygeplejen og i Glamsbjerg Lægehus.

I mit terapeutiske virke er denne to-faglighed en kæmpe force.

I sygeplejen var selve mødet med mennesker det som optog mig mest. At møde mennesker lige der hvor de er, med det som er mest betydningsfuldt i øjeblikket. Når noget i livet er svært, er det af afgørende betydning at blive mødt med forståelse, fordomsfrihed og oprigtighed. Så står vi så meget stærkere, tryggere og mere handlekraftigt i den modstand livet også byder på.

Jeg har prøvet lidt af hvert i mit fag (kirurgisk/ medicinsk, akut/kronisk, på sygehus/ i hjemmet, når livet begynder/ når livet slutter, for tidligt fødte/børn/unge/voksne/familier) Hver enkelt person er unik og kunsten er for mig at ”ramme rigtigt” ud fra den andens sko.

Med den erfaring i rygsækken, valgte jeg at læse til terapeut. Forfine de redskaber jeg har tilegnet mig i mit arbejde med mennesker i krise på den ene eller den anden måde. Så det er min vej ind i terapien. Øjenhøjde, empati og oprigtigt interesse og nysgerrighed på det menneske jeg møder i terapien.

Privat er jeg selv et stort familiemenneske og har sammen med min husbond og klippe gennem mange år, fået 4 dejlige krudtugler.

Mine arbejdsområder er

Angst / panik / frygt

Depression/ked af det hed

Livskrise

Overgreb fysiske, psykisk

Lavt selvværd/mindreværd

Sygdom/pårørende til syg/traumatiske sygdomsforløb eller indlæggelser

Dødsfald

Traumer

Misbrug

Voldtægt

Seksuelle krænkelser

Incest

Store svære beslutninger i dit liv

Effekter af mobning

Ensomhed

Overdrevet behov for fx kontrol, rengøring, orden eller andre hæmmende effekter

Stress

Mit faglige og uddannelsesmæssige fundament

Systemisk Institut for Familieterapi

Jeg er blevet uddannet på den 4 årige uddannelse ved Systemisk Institut for Familieterapi. Hvor især traumeterapien har min interesse.

Integrativ traumeuddannelse, jeg har efterfølgende udbygget min faglige styrke inden for traumer samme sted. Færdig maj 2024.

Psykoterapeutforeningen

Jeg er medlem af psykoterapeut foreningen. Det er din sikkerhed for kvalitet i terapien

Uddannet sygeplejerske

Jeg har arbejdet på sygehus, i hjemmesygeplejen og i Glamsbjerg Lægehus.